Karrieremuligheder

klager

Direkte salg – en mulighed for dig?
Direkte salg er autoriserede forhandleres salg af produkter og tjenesteydelser direkte til forbrugerne og uden fordyrende mellemled. Direkte salg er fremtidens salgsmetode og i dag en af verdens mest dynamiske og hurtigst voksende salgsformer. Da der ikke finder nogen dyr central markedsføring sted, kræver direkte salg altid, at tre betingelser er opfyldt for at produkter vil kunne sælge. Der skal være tale om:

• Kvalitetsprodukter
• Efterspurgte produkter
• Rimelige priser

Deltid eller heltid
Det eneste, der sætter grænser for en forhandlers muligheder for at ekspandere sin forretning og øge sin indtjening, er den pågældendes eget engagement og den tid og arbejdsindsats, der er til rådighed. Som ved alt andet arbejde kræver det en indsats at skabe en indtægt inden for direkte salg. Man skal derfor ikke forvente en høj indtjening, medmindre man lægger det nødvendige arbejde bag og gør en indsats for at sælge sine produkter og skabe tilfredse kunder, der ønsker at købe flere produkter efterfølgende.

Til gengæld er direkte salg en meget fleksibel arbejdsform. Direkte salg kræver ingen forudgående erfaring eller uddannelse. Det firma man er autoriseret hos vil stå for al oplæring og løbende salgstræning, uden at det koster forhandleren noget. Alder og køn spiller heller ingen rolle.

Arbejd hjemmefra
Direkte salg kræver ingen forretningslokaler, da det foregår fra ens hjem. Der er ingen arbejdsplads, som skal passes. En forhandler kan helt selv tilrettelægge sin hverdag, og passe salget ind i sine øvrige gøremål, når der er tid. Man er sin egen chef og skal ikke stå til regnskab overfor andre.

Beskeden risiko
Til forskel fra næsten al anden selvstændig virksomhed kræves ingen større investeringer for at starte. Der er ikke udgifter til lokaler, inventar, reklame eller krav til lagerbeholdning. Typisk er der kun udgifter til en startpakke og et lille varelager.

Oplæring i salg
Firmaet sørger for oplæring, løbende rådgivning og hjælp til sine forhandlere, uden at dette koster forhandleren noget. Typisk placeres man i en gruppe af forhandlere, hvor man mødes og udveksler erfaringer. Man er således aldrig alene.