All posts by author

24 aug 2015

Direkte sælgere omsætter for 500 millioner kroner i Danmark

Direkte sælgere i Danmark har godt gang i forretningen. I hvert fald viser de nyeste tal fra den europæiske salgsorganisation Seldia, at der i 2014 blev omsat for næsten 500 millioner kroner inden for direkte salg alene i Danmark.

”Vores medlemmer i Direkte Salgsforeningen har vækst; kendskabet til handelsformen bliver hele tiden større blandt danskerne, og i dag har vi faktisk mere end 60.000 direkte sælgere i Danmark”, fortæller formand Mette Henius.

Der er dog et stykke vej til de skandinaviske kolleger, der i Norge kan bryste sig af en næsten dobbelt så stor omsætning som i Danmark og særligt direkte salg i Sverige, der står for en knap fire gange så stor omsætning som herhjemme.

”Det fortæller os, at der er et enormt potentiale i det danske marked. Vores opgave som forening er blandt meget andet forsat at arbejde for bedre vilkår for vores medlemmer, og jo flere vi er, jo bedre står vi”, siger Mette Henius.

I alle EU-lande blev der samlet set omsat for mere end 20 millioner euro i 2014.

2 jul 2015

Tre nye arbejdsgrupper dannet på den nordiske konference

Fokus i 2015-16 er for Direkte Salgs Foreningen sociale medier, flere nye medlemmer og sparring om eksterne aktiviteter for en stærkere branche. Og på den årlige skandinaviske konference, der blev afholdt i København i slutningen af maj, blev der dannet tre nordiske arbejdsgrupper, som skal løfte branchen frem mod næste års konference.

”Vi tager altid de visionære briller på, når vi mødes. Direkte salg vækster, og derfor får vi også en større og større opgave som forening i at give medlemsvirksomhederne gode vilkår på markederne.”, siger formand Mette Henius.

At arbejde med de sociale medier har været et ønske fra medlemmerne, og derudover skal foreningerne selv skubbe til udviklingen med flere medlemsvirksomheder.

”I Danmark har vi fået to nye medlemmer i år, og vi ved, de kommer for blandt andet at få et stærkt netværk i branchen. Jo flere, vi er om det, jo bedre”, siger Mette Henius.

Arbejdsgrupperne er blevet dannet blandt de godt 25 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige,som var samlet i maj. Det var to dage med både fokuseret arbejde, sparring og netværk plus hyggelige, sociale arrangementer og middag.

10 jun 2015

Ny foreningsbrochure er frisk fra trykken

I de tre disafobrochure1nordiske lande har vi sammen produceret en ny brochure, der nu ligger frisk fra trykken. Her får du overblik over mulighederne i et medlemskab af vores foreninger og et indblik i vores stærke skandinaviske samarbejde for direkte salg – fremtidens handelsmodel.

Klik her for at åbne brochuren i pdf

1 jun 2015

Endnu en virksomhed bliver del af Direkte Salgsforeningen

Direkte SJuicePlus-weblogoalgsforeningens arbejde i Danmark bliver styrket yderligere med endnu et nyt medlem. Kosttilskudsvirksomheden The Juice PLUS+ Company har efter en øget vækst på det danske marked besluttet sig for at melde sig ind i foreningen. Som almindelig procedure er virksomheden prøvemedlem i de første tolv måneder.

”Vi oplever generelt, at vores medlemsvirksomheder vækster på det danske marked, men forholdene herhjemme er komplekse, og derfor får vi flere medlemmer, der har brug for vejledning fra os, siger formand Mette Henius.

Og det er netop en af de væsentligste grund til, at The Juice PLUS+ Company har meldt sig ind, bekræfter general manager, Mona Nybo Grøn.

”Vi sælger kosttilskud, og især inden for det område skal vi være meget opmærksomme på den særlige danske lovgivning. Vi har kun interesse i at overholde den, og det sender også et signal til vores forhandlere og deres kunder, at vi er medlem af Direkte Salgsforeningen, siger hun.

The Juice PLUS+ Company har været på det danske marked siden 1998, og Mona Nybo Grøn har selv været en del af virksomheden de seneste otte år. Hun forventer, at medlemskabet kan give hende og kollegaerne et større netværk inden for branchen, og at hun kan sparre om virksomhedens udfordringer.

”Helt basalt tror jeg på, at vi er stærkere sammen, og derfor mener jeg, det er vigtigt at være en del af brancheforeningen”, siger Mona Nybo Grøn.

Om The Juice PLUS+ Company
The Juice PLUS+ Company sælger blandt andet kosttilskud, der er baseret på 27 forskellige slags frugt, grønt og bær, og de kan fås som både tyggetabletter og kapsler. Den amerikanske virksomhed har dets Nordiskehovedkontor i Birkerød.

19 maj 2015

Danmark er vært for årets skandinaviske konference

Videndeling om tendenser på markedet, nyeste lovgivning om direkte salg, kommunikation på de sociale medier og netværk er på dagsordenen, når de tre brancheorganisationer for direkte salg i Danmark, Norge og Sverige mødes.

Det sker på den årlige 2-dages konference, DF-dagen, som Danmark i år er vært for den 20. og 21. maj.

– Markederne i de skandinaviske lande er meget forskellige, og derfor har vi stor gavn af at videndele om direkte salg og den generelle udvikling. Det er altid et stort trækplaster, fordi vi inviterer eksterne oplægsholdere og giver god tid til at netværke, fortæller formand Mette Henius.

I år er Forbrugerklagenævnet blandt andet inviteret til debat om returloven, og advokat Richard Petersen bidrager med viden om dansk lovgivning.

Derudover er der sociale aktiviteter og middag for de godt 25 deltagere.

 

 

17 maj 2015

Foreningen styrker synligheden på Facebook

Direkte Salgs Foreningen skærper indsatsen på Facebook fra midt februar 2015. De første spæde skridt er taget og med en strategi og en indholdsplan i hånden bliver der nu sat ind.

Facebook_logo_(square)”Vi er det seneste års tid begyndt at optrappe vores aktiviteter i foreningen. Branchen i Danmark bliver større, og vi vil gerne kunne tilbyde vores medlemmer synlighed også på de sociale medier, ligesom vi gerne vil vise forhandlere, potentielle medlemsvirksomheder og forbrugerne, hvad vi laver”, siger formand Mette Henius.

At foreningen først nu er nået hertil er et udtryk for, at bestyrelsen har villet udarbejde et ordentlig grundlag for aktiviteterne på Facebooksiden, og det er der fundet tid til med en styrket indsats fra bestyrelses side og ved ansættelsen af en PR-medarbejder.

”En af vores vigtigste opgaver er at give branchen de bedste vilkår i Danmark og et middel er at nå bredt ud til danskerne. Facebook som platform er oplagt til det, og det vil vi lægge energi i fremover”, siger Mette Henius.

 

7 maj 2015

International sværvægter melder sig ind i Direkte Salgs Foreningen

FLP-weblogo

Markedet for direkte salg er i stor vækst over hele verden. Det oplever også Direkte Salgs Foreningen i Danmark, hvor der kommer nye medlemmer til. Senest har den internationale sværvægter inden for sundheds- og skønhedprodukter Forver Living Products, meldt sig ind i foreningen.

Ifølge country manager i Forever Living Products, Fredric Alerstam, sker det som en naturlig konsekvens af, at virksomheden får mere og mere forretning på det danske marked.

”Vi er allerede medlem i både Norge og Sverige, men vi har også et behov for at være med i Danmark, så vi kan udveksle erfaringer med de øvrige medlemsvirksomheder og lære af hinanden, præcis som i de øvrige lande”, siger han

Lige nøjagtig det er en klar fordel for medlemsvirksomhederne, forklarer formand for foreningen, Mette Henius.

”De skandinaviske markeder er meget forskellige, og som medlem får man adgang til et stort netværk af andre virksomheder i branchen plus stor viden om de særlige markedsforhold i Danmark og den hyppige regulering af området”, siger hun.

Fredric Alerstam oplever i øvrigt, at medlemsskabet giver stolthed og tryghed til virksomhedens sælgere, fordi det er et kvalitetsstempel at have Direkte Salgs Foreningen i ryggen, og Forever Living Products vil være med til at styrke det.

Det er foreningens formand Mette Henius enig i:
”Jo flere medlemmer, jo stærkere står vi, og derfor er det et løft af hele foreningen at få Forever Living Products i hus, siger hun.

Fakta om Forever Living Products
Forever Living Products er repræsenteret i over 150 lande i alle verdensdele. Virksomhedens produkter bygger på økologisk dyrket aloe vera fra egne plantager. Den blev stiftet i USA i 1978 og etableret i Skandinavien i 1998.

Læs mere på http://www.foreverliving.dk/

 

 

22 okt 2014

Foreningen opruster med nyansættelse

Mette Munch

PR og kommunikation i Direkte Salgsforeningen får et boost med ansættelsen af journalist og kommunikatør Mette Hvistendahl Munch.

Fra 1. oktober 2014 har hun til opgave at rådgive bestyrelsen om PR, håndtere pressehenvendelser, styrke foreningens kommunikation samt bistå i administrative opgaver.

”Som brancheforening vil vi gerne stå langt stærkere, end vi gør nu. Et af benene i den strategi er at øge kendskabet til foreningen, og tilknytning af Mette Hvistendahl Munch er blot et enkelt af flere initiativer på vej”, siger formand Mette Henius.

Indtil videre er der tale om fem timers konsulentbistand månedligt, og den første opgave består i at hjælpe med udformningen af en ny brochure, der skal bruges på tværs af de tre skandinaviske lande i Direkte Salgsforeningen.

Mette Hvistendahl Munch er uddannet journalist med speciale i kommunikation har arbejdet som selvstændig konsulent i seks år. Hendes erfaring spænder vidt inden for såvel traditionelle som nye sociale medier, og hun har arbejdet for blandt andre TDC, Københavns Kommune, Sydbank, Business Danmark og Copenhagen Marriott.

20 jan 2014

Direkte Salgs Foreningen lancerer nyt website

Direkte Salgs Foreningen lancerer nyt website www.disafo.dk  for foreningen og dens medlemsvirksomheder. Her kan du bl.a. læse mere om, hvad direkte salg er, hvad dine rettigheder er som forbruger og se Direkte Salgs Foreningens medlemmer

København den 20. januar 2014: Direkte Salgs Foreningen, der er en medlemsforening for direkte salgsvirksomhederne i Danmark, lancerer i dag nyt website på www.disafo.dk, hvor der vil være rig mulighed for at læse om direkte salgsformen, medlemsvirksomheder, karrieremuligheder og de etiske regler for Direkte Salgs Foreningens medlemmer. Direkte Salg Foreningens nye formand Mette Henius siger:

”Vi er glade for at lancere et nyt og brugervenligt website, hvor både forbrugere, direkte sælgere, medlemsvirksomheder og pressen kan læse uddybende om, hvad direkte salg er, se nyheder fra Direkte Salgs Forening og lære mere om direkte salg som forretningsmodel både i Danmark og globalt.”

Lanceres sammen med nyt logo
Websitets layout er inspireret af Direkte Salgs Foreningens nye logo i blå og rød, der harmonerer med de øvrige nordiske direkte salgs foreningers logo.  De ens logoer skal symbolisere det tætte samarbejde, der er mellem de skandinaviske direkte salgs foreninger.

For øvrig information:
Direkte Salgs Foreningen
Formand og talsmand Mette Henius
Advokaterne i Hovedvagtsgade
Hovedvagtsgade 6, 4. sal
1057 København K Danmark
Telefon: +45 70 22 60 55

E-mail: info@disafo.dk
Web: www.disafo.dk

Om Direkte Salgs Foreningen
Direkte Salgs Foreningen (DSF) er brancheforening og talerør for direkte salgsvirksomheder i Danmark. Vi repræsenterer i dag en række medlemsvirksomheder, hvoraf flere har mere end 40.000 selvstændige forhandlere. Vi er både medlem af The European Direct Selling Association (SELDIA) og verdensbrancheforeningen for direkte salgsvirksomheder, World Federation of Direct Selling Associations (WFDSA).

Facebook