Tre nye arbejdsgrupper dannet på den nordiske konference

2 jul 2015

Tre nye arbejdsgrupper dannet på den nordiske konference

Fokus i 2015-16 er for Direkte Salgs Foreningen sociale medier, flere nye medlemmer og sparring om eksterne aktiviteter for en stærkere branche. Og på den årlige skandinaviske konference, der blev afholdt i København i slutningen af maj, blev der dannet tre nordiske arbejdsgrupper, som skal løfte branchen frem mod næste års konference.

”Vi tager altid de visionære briller på, når vi mødes. Direkte salg vækster, og derfor får vi også en større og større opgave som forening i at give medlemsvirksomhederne gode vilkår på markederne.”, siger formand Mette Henius.

At arbejde med de sociale medier har været et ønske fra medlemmerne, og derudover skal foreningerne selv skubbe til udviklingen med flere medlemsvirksomheder.

”I Danmark har vi fået to nye medlemmer i år, og vi ved, de kommer for blandt andet at få et stærkt netværk i branchen. Jo flere, vi er om det, jo bedre”, siger Mette Henius.

Arbejdsgrupperne er blevet dannet blandt de godt 25 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige,som var samlet i maj. Det var to dage med både fokuseret arbejde, sparring og netværk plus hyggelige, sociale arrangementer og middag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Facebook