Archive for maj, 2015

19 maj 2015

Danmark er vært for årets skandinaviske konference

Videndeling om tendenser på markedet, nyeste lovgivning om direkte salg, kommunikation på de sociale medier og netværk er på dagsordenen, når de tre brancheorganisationer for direkte salg i Danmark, Norge og Sverige mødes.

Det sker på den årlige 2-dages konference, DF-dagen, som Danmark i år er vært for den 20. og 21. maj.

– Markederne i de skandinaviske lande er meget forskellige, og derfor har vi stor gavn af at videndele om direkte salg og den generelle udvikling. Det er altid et stort trækplaster, fordi vi inviterer eksterne oplægsholdere og giver god tid til at netværke, fortæller formand Mette Henius.

I år er Forbrugerklagenævnet blandt andet inviteret til debat om returloven, og advokat Richard Petersen bidrager med viden om dansk lovgivning.

Derudover er der sociale aktiviteter og middag for de godt 25 deltagere.

 

 

17 maj 2015

Foreningen styrker synligheden på Facebook

Direkte Salgs Foreningen skærper indsatsen på Facebook fra midt februar 2015. De første spæde skridt er taget og med en strategi og en indholdsplan i hånden bliver der nu sat ind.

Facebook_logo_(square)”Vi er det seneste års tid begyndt at optrappe vores aktiviteter i foreningen. Branchen i Danmark bliver større, og vi vil gerne kunne tilbyde vores medlemmer synlighed også på de sociale medier, ligesom vi gerne vil vise forhandlere, potentielle medlemsvirksomheder og forbrugerne, hvad vi laver”, siger formand Mette Henius.

At foreningen først nu er nået hertil er et udtryk for, at bestyrelsen har villet udarbejde et ordentlig grundlag for aktiviteterne på Facebooksiden, og det er der fundet tid til med en styrket indsats fra bestyrelses side og ved ansættelsen af en PR-medarbejder.

”En af vores vigtigste opgaver er at give branchen de bedste vilkår i Danmark og et middel er at nå bredt ud til danskerne. Facebook som platform er oplagt til det, og det vil vi lægge energi i fremover”, siger Mette Henius.

 

7 maj 2015

International sværvægter melder sig ind i Direkte Salgs Foreningen

FLP-weblogo

Markedet for direkte salg er i stor vækst over hele verden. Det oplever også Direkte Salgs Foreningen i Danmark, hvor der kommer nye medlemmer til. Senest har den internationale sværvægter inden for sundheds- og skønhedprodukter Forver Living Products, meldt sig ind i foreningen.

Ifølge country manager i Forever Living Products, Fredric Alerstam, sker det som en naturlig konsekvens af, at virksomheden får mere og mere forretning på det danske marked.

”Vi er allerede medlem i både Norge og Sverige, men vi har også et behov for at være med i Danmark, så vi kan udveksle erfaringer med de øvrige medlemsvirksomheder og lære af hinanden, præcis som i de øvrige lande”, siger han

Lige nøjagtig det er en klar fordel for medlemsvirksomhederne, forklarer formand for foreningen, Mette Henius.

”De skandinaviske markeder er meget forskellige, og som medlem får man adgang til et stort netværk af andre virksomheder i branchen plus stor viden om de særlige markedsforhold i Danmark og den hyppige regulering af området”, siger hun.

Fredric Alerstam oplever i øvrigt, at medlemsskabet giver stolthed og tryghed til virksomhedens sælgere, fordi det er et kvalitetsstempel at have Direkte Salgs Foreningen i ryggen, og Forever Living Products vil være med til at styrke det.

Det er foreningens formand Mette Henius enig i:
”Jo flere medlemmer, jo stærkere står vi, og derfor er det et løft af hele foreningen at få Forever Living Products i hus, siger hun.

Fakta om Forever Living Products
Forever Living Products er repræsenteret i over 150 lande i alle verdensdele. Virksomhedens produkter bygger på økologisk dyrket aloe vera fra egne plantager. Den blev stiftet i USA i 1978 og etableret i Skandinavien i 1998.

Læs mere på http://www.foreverliving.dk/

 

 

Facebook